Projekter
Når virksomheder ønsker mere end blot en flot indretning

Den bedste anbefaling kommer fra kunden.
Se udvalgte projekter:
BIG - Novo Nordisk - Henning Larsen Architects - Pandora - Yxlon/Comet - IKEA
Når Feng Shui bliver en del af arkitekturen
Når Feng Shui bliver en del af arkitekturen
Gennem mere end 35 år har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med virksomheder, arkitekter og bygherrer om projekter, hvor menneskers trivsel har været en vigtig del af designprocessen.
Nogle projekter er blevet realiseret.
Andre er blevet til idéer, der har inspireret nye måder at tænke arkitektur og indretning på.
Fælles for dem alle er ønsket om at skabe balance mellem mennesker, bygninger og omgivelser.
Her er et udvalg af de projekter, jeg er særligt stolt af.
BIG - Bjarke Ingels Group
- Da Feng Shui blev en del af arkitekturen

Workshop med BIG (Bjarke Ingels Group), hvor Feng Shui og De Fem Elementer blev integreret som en del af udviklingen af Ren Building i Shanghai, China. Projektet er beskrevet i BIGs bog Yes is More.
Da BIG (Bjarke Ingels Group) arbejdede på konkurrencen om et prestigeprojekt i Shanghai, blev jeg inviteret med som Feng Shui-konsulent.
Opgaven var ikke at "lægge lidt Feng Shui ovenpå" et færdigt projekt.
Tværtimod blev Feng Shui tænkt ind allerede fra de første skitser.
Sammen arbejdede vi med, hvordan de fem elementer – ild, jord, metal, vand og træ – kunne integreres direkte i bygningens geometri og formsprog.
Resultatet blev en bygning, hvor elementernes karakter ikke blot blev beskrevet, men faktisk indarbejdet i arkitekturen.
Projektet blev senere beskrevet i BIGs internationale bog "Yes is More", hvor samarbejdet om Feng Shui indgår som en del af historien bag bygningens udvikling.
Det er et godt eksempel på, hvordan klassisk Feng Shui kan indgå naturligt i moderne arkitektur – uden symboler eller overtro, men som en metode til at skabe balance mellem mennesker, bygninger og omgivelser.
The Ren Building project:




🎥 Se video om projektet
De fem elementer i Ren Building
🟥 ILD Trekanten blev integreret som porten mod vandet
.⬛ JORD Kvadratet skabte stabilitet i de centrale bygningsvolumener.
⚪ METAL Den cirkulære geometri blev en del af bygningens bærende konstruktion.
🌊 VAND De bløde bølgende former blev anvendt i konference- og poolområderne.
🟩 TRÆ De rektangulære former blev en del af tårnets karakteristiske silhuet.
(Se videoen og illustrationerne fra bogen, fig. 2.)
Lille faktaboks
FBIG – Bjarke Ingels GroupProjekt: REN Peoples Building (China)
Min rolle: Feng Shui-rådgiver på projektet
Fokus: Integrering af de fem elementer i bygningens arkitektur gennem former og geometri.
Resultat: Projektet blev dokumenteret i BIGs bog Yes is More.
Novo Nordisk
- Da vand blev en levende rumdeler


Visualiseringer udviklet i samarbejde med kunstner Jeppe Hein som en del af et konkurrenceforslag til Novo Nordisks hovedsæde.
I forbindelse med et projekt for Novo Nordisks kommende hovedsæde blev jeg inviteret til at samarbejde med kunstneren Jeppe Hein om et konkurrenceforslag.
Vores fælles ambition var at skabe mere end en smuk bygning. Vi ønskede at skabe en oplevelse, hvor arkitektur, kunst og Feng Shui arbejdede sammen.
Mit bidrag var idéen om at bruge vand som et levende arkitektonisk element. I stedet for at adskille bygningerne med vægge foreslog jeg et intelligent vandfald, der skabte en naturlig overgang mellem bygningens forskellige områder. Når man nærmede sig vandfaldet, stoppede vandet automatisk og gav fri passage.
Når man var kommet igennem, begyndte det igen at løbe og genskabte den visuelle og energimæssige opdeling af rummene.
Idéen var inspireret af Feng Shuis måde at arbejde med vand på – ikke blot som dekoration, men som et element, der leder bevægelse, skaber ro og binder omgivelserne sammen.
Projektet blev ikke valgt, men idéen illustrerer, hvordan Feng Shui kan bidrage med nye måder at tænke rum, bevægelse og oplevelse i moderne arkitektur.
Lille faktaboks
Kunde: Dissing+Weitling (konkurrenceprojekt)
Samarbejde: Kunstner Jeppe Hein
Min rolle: Feng Shui-rådgiver
Fokus: Opdeling af store bygningsvolumener med vand som aktivt designelement for at skabe balance og naturlige opholdsrum.
Resultat: Projektet blev ikke valgt, men idéerne viser, hvordan Feng Shui kan indgå som en naturlig del af moderne arkitektur.
Henning Larsen Architects
- De bedste bygninger begynder med de rigtige spørgsmål


Workshop med Henning Larsen Architects, hvor landskab, bygninger og energiforløb blev analyseret som en del af projektets tidlige udvikling.
Arkitektur handler om meget mere end bygninger. Den handler om mennesker.
I forbindelse med et større udviklingsprojekt blev jeg inviteret til at samarbejde med Henning Larsen Architects, hvor Feng Shui indgik som en del af de første analyser af området.
Allerede inden den første streg blev tegnet, arbejdede vi med landskabet, verdenshjørnerne, terrænet, adgangsveje og de naturlige energiforløb. Målet var at skabe et projekt, hvor arkitektur, natur og mennesker kunne understøtte hinanden.
Feng Shui handler ikke om at ændre en bygning, når den er færdig. Den største værdi opstår, når principperne tænkes ind helt fra begyndelsen.
Når placering, lys, bevægelse og landskab arbejder sammen, opstår der en helhed, som både kan ses og mærkes.
For mig var samarbejdet med Henning Larsen Architects et inspirerende eksempel på, hvordan klassiske Feng Shui-principper kan indgå naturligt i moderne, international arkitektur.
Lille faktaboks
Kunde: Henning Larsen Architects
Projekt: Rådgivning om Urban integrering af Feng Shui
Min rolle: Feng Shui-rådgiver
Fokus: At integrere Feng Shuis principper allerede i idé- og designfasen, så bygningernes form, flow, lys og de fem elementer blev en naturlig del af arkitekturen.
Resultat: Min rådgivning indgår i dag i både byplanlægning og byggeri
Pandora
Hvordan placeringen af en CEO kan påvirke en organisation
Jeg optimerer arbejdsflow, trivsel og bundlinje.
Rådgivning for Pandora med fokus på CEO'ens kontor, og CFO'ens kontor og CHRO'ns kontorer, samt
arbejdsmiljø, trivsel og energibalance for direktionsetagens øvrige afdelinger.
Kort før en ny CEO skulle overtage ledelsen af Pandora, kontaktede hendes sekretær mig med en konkret opgave.
Hun bad mig – i min rolle som Feng Shui Master – om at vurdere det kontor, den kommende CEO skulle overtage efter den afgående direktør.
Efter gennemgangen måtte jeg fortælle hende noget, hun ikke havde forventet.
Kontoret understøttede ikke de kvaliteter, den kommende CEO havde brug for som øverste leder af en international virksomhed. Tværtimod viste analysen, at området i højere grad styrkede hendes rolle som kvinde og familiemenneske end hendes lederskab.
Det rejste et nyt spørgsmål:
Hvis ikke dette kontor var det rigtige – hvor var så den bedste placering?
På den baggrund bad hun mig analysere plantegningerne for begge fløje og alle fem etager.
Analysen pegede på to mulige placeringer.
Den ene lå i samme bygning som det oprindelige kontor, men med bestyrelsens kontorer placeret umiddelbart ved siden af.
Den anden lå i østfløjen og gav samtidig mulighed for at samle de nøglemedarbejdere, hun ønskede tæt omkring sig.
Det var denne løsning, jeg anbefalede under et efterfølgende Zoom-møde med den kommende CEO.
Tre måneder senere stod det nye direktionsområde færdigt.
CEO'en havde fået sit nye kontor, og både CFO og CHRO blev placeret på hver sin side af hende for at understøtte det daglige samarbejde og den strategiske ledelse.
Samtidig rådgav jeg om placeringen af de øvrige funktioner på direktionsetagen, så de enkelte områder bedst muligt understøttede deres opgaver og ansvarsområder.
For mig handler Feng Shui ikke om overtro eller symboler.
Det handler om at skabe fysiske rammer, der understøtter mennesker, som skal træffe vigtige beslutninger, skabe retning og udvikle organisationer.
Kunde: Pandora A/S
Opgave: Rådgivning om placering af kommende CEO og disponering af direktionsetagen
Min rolle: Feng Shui-rådgiver
Fokus: At identificere den placering, der bedst understøttede den kommende CEO's lederskab og samtidig skabe de optimale rammer for samarbejdet i direktionen gennem en analyse af begge fløje og alle fem etager.
Resultat: Den anbefalede løsning blev valgt og implementeret. Det nye direktionsområde blev etableret med CEO, CFO og CHRO samlet i det anbefalede område, og de øvrige direktionsfunktioner blev disponeret ud fra deres respektive arbejdsområder.
Lille faktaboks
Af hensyn til fortrolighed beskrives kun de overordnede rammer for opgaven.
YXLON
Når resultaterne taler for sig selv
▶ Se kundens egen fortælling
"Den bedste anbefaling kommer fra dem, der har oplevet forandringen."
Gennem årene har jeg oplevet mange positive resultater, men den største anerkendelse er, når kunden selv fortæller historien.
Mit samarbejde med YXLON havde fokus på virksomhedens fysiske rammer og de energier, der påvirker mennesker, arbejdsgange og trivsel i hverdagen.
Kort tid efter rådgivningen om flytning til nye Feng Shui indrettede lokaler, oplevede virksomheden markante forbedringer. Som direktøren selv fortæller i videoen, opnåede virksomheden blandt andet det højeste produktionsantal og det største overskud i virksomhedens historie.
Det er naturligvis umuligt at tilskrive virksomhedens resultater én enkelt faktor.
En virksomheds succes afhænger af mange forhold. Men når de fysiske rammer understøtter mennesker, samarbejde og arbejdsglæde, kan de være en vigtig del af den samlede udvikling.
Jeg ser derfor altid Feng Shui som et strategisk værktøj, der hjælper virksomheder med at skabe de bedst mulige rammer for både medarbejdere og ledelse.
Lille faktaboks
Kunde: YXLON International GmbH (NU Comet-YXLON)
Projekt: VirksomhedsrådgivningFokus: •Trivsel
• Arbejdsmiljø
• Energibalance
• Arbejdsflow
IKEA
Da IKEA inviterede mig til at fortælle om Feng Shui

Feng Shui og skandinavisk design har ét mål til fælles: at skabe hjem, hvor mennesker trives.
Da Feng Shui begyndte at vinde indpas i Danmark, blev jeg inviteret af IKEA til at holde foredrag for virksomhedens indretningsmedarbejdere.
Formålet var at give inspiration til, hvordan indretning påvirker menneskers oplevelse af et rum, og hvordan balance, farver, former og energiflow kan være med til at skabe boliger, hvor mennesker trives.
IKEA arbejder hver dag med at inspirere mennesker til bedre hjem. Derfor var det spændende at bidrage med Feng Shuis principper som et supplement til den måde, rummene blev tænkt og indrettet på.
For mig blev det endnu en bekræftelse på, at Feng Shui ikke kun handler om private boliger, men også kan inspirere professionelle, der arbejder med boligindretning og menneskers hverdag.
Lille faktaboks
Virksomhed: IKEA
Opgave: Foredrag for IKEAs indretningsmedarbejdere
Fokus: Indretning • Trivsel • Farver • Energibalance
Fælles for alle projekterne
Uanset om opgaven handler om en privat bolig, en international virksomhed eller et markant arkitektonisk projekt, er målet det samme:
At skabe omgivelser, hvor mennesker trives,
samarbejder bedre og føler sig godt tilpas.
Det er essensen af Feng Shui.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Uanset om projektet handler om en privat bolig, et kontor eller et stort byggeprojekt,
begynder det altid med den samme tanke:
Hvordan skaber vi omgivelser, hvor mennesker trives bedst?
Efter mere end 35 års erfaring hjælper jeg stadig virksomheder, arkitekter og bygherrer
med at tænke Feng Shui ind allerede fra de første streger.
Ring på +45 2811 4209 hvis du har spørgsmål.
Q&A – Virksomheder (inkl. industri og produktion) Er feng shui kun relevant for kontorer og butikker? Nej. Feng shui kan anvendes i alle typer virksomheder – kontorer, klinikker, butikker, produktionsvirksomheder, lagerhaller og industrimiljøer. Det handler om samspillet mellem mennesker, funktion og fysiske rammer. Hvordan kan feng shui bruges i en produktions- eller industrivirksomhed? Her arbejder vi med flow, struktur, sikkerhed, overblik og arbejdszoner. En mere logisk og balanceret indretning kan understøtte effektivitet, mindske stress og skabe bedre samarbejde mellem afdelinger. Giver det mening i store haller og tekniske miljøer? Ja. Feng shui handler ikke om pynt – men om energi, bevægelse, retning og funktion. Store rum har ofte endnu større behov for struktur og bevidst indretning. Er det ikke for “blødt” til en produktionsvirksomhed? Tværtimod. Feng shui er et strategisk værktøj, der understøtter trivsel, effektivitet og arbejdsmiljø. Når medarbejdere trives, styrkes både kvalitet og bundlinje. Skal vi lave store ombygninger? Som regel ikke. Små justeringer i placering, zoner, farver og visuel struktur kan skabe markant forbedring.