top of page

Firma Feng Shui fordoblede omsætningen

  • 16. mar.
  • 3 min læsning

Kan det virkelig være rigtigt, at en virksomhed kan forbedre både arbejdsmiljø og resultater ved at rykke lidt rundt på møblerne og måske male en væg blå? 



Ifølge Feng Shui master Torben Hecksher er der overhovedet ingen tvivl. Akademikernes Jobbank har sat masteren i stævne på den Feng Shui-indrettede virksomhed Yxlon.

»Feng Shui handler om energi, de fem elementer og verdenshjørnerne. Alt er energi; jeg er energi, du er energi og bordet her er energi,« forklarer Feng Shui master Torben Hecksher og banker et par gange på træbordpladen. Han sidder i det centrale mødelokale hos røntgenvirksomheden Yxlon i Taastrup. For fire år siden indrettede han hele virksomheden efter Feng Shui-principperne, og nu er han tilbage for at se, hvordan det går.


»Alle verdenshjørner er tilknyttet et af de fem elementer – hvert verdenshjørne og hvert element har nogle energier tilknyttet. For eksempel hører lederskab og metalenergi til i nordvest, derfor er det bedst, at lederen sidder i nordvest. Penge og kommunikationsenergi er tilknyttet sydøst, derfor er det godt, hvis salgsafdelingen sidder der,« forklarer Torben Hecksher og peger på nogle papirer med et farverigt lagkagediagram, der illustrerer elementerne, verdenshjørnerne og energierne.


Indretningen gjorde forskellen. På Yxlon gik det for fem år siden skidt med resultaterne, fortæller virksomhedens salgschef Torben Lund. Kollegaerne hyggede sig, men de tjente ingen penge. Samtidig stod virksomheden over for en flytning fra de gamle lokaler på Islands Brygge til nogle nye og større i et industrikvarter i Taastrup.


Feng Shui master Torben Hecksher blev tilkaldt af daværende direktør.

»Jeg var meget, meget skeptisk i starten,« fortæller Peter Riis Hansen, der har været ansat i Yxlon i 28 år, i dag som produktionsteknisk assistent. »Men jeg kunne hurtigt se, at resultaterne kom, og vi blev mere effektive – men om det er Feng Shui, eller hvad det er, det skal jeg ikke kunne sige,« siger han.


Torben Hecksher forklarer, hvordan han startede med at finde centrum i virksomheden, og derfra målte ud og indrettede efter verdenshjørnerne. »Det er vigtigt, at energierne er i harmoni med hinanden, for hvis der pludselig er for meget af en ting, så kan det gå galt. I Yxlon har jeg for eksempel klaret metalenergien med metaltrapper, vandenergien med blå vægge og blå gulvtæpper, jordenergien med firkantede kontorer og planter og træenergien med grønne farver og planter,« siger han.


Og uanset om man tror på Feng Shui eller ej, er medarbejderne i hvert fald glade, omgivelserne rolige og omsætningen øget.


Hvad er Feng Shui?Feng Shui (udtales [fång sveiy]) er en kinesisk filosofi, der handler om universets energier, og hvordan de påvirker hinanden. Det er samtidig et indretningsværktøj til at skabe positiv balance i virksomheder og private hjem.

Video fra besøget hos YXLON International A/S kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=e2DPzw5X-nQ

Feng Shui master Torben Heckshers gode råd til et godt arbejdsmiljø:


  1. Det er vigtigt at placere medarbejderne, der hvor energierne understøtter deres funktion. Lederskab, ansvar og planlægning er for eksempel tilknyttet nordvest, mens relationer, harmoni og det praktiske er tilknyttet sydvest. Ambitioner, optimisme og hurtig start hører til øst, og motivation, kundskab og målsætning er mest gunstig i nordøst.

  2. Man skal sørge for, at der er et godt klima i virksomheden. Det kan man gøre ved at fjerne alt negativt, det kan være møbler – men det kan også være en medarbejder, der skaber negativ stemning. Det skal være rart at være på arbejde.

  3. Medarbejderne skal sidde med ryggen dækket af, så der ikke kan komme ”farer” bagfra. Man skal have et så langt fremsyn som overhovedet muligt, på venstre side skal der gerne stå noget højt, og på højre side er det bedst, hvis der er et lavt møbel.

  4. Alle energier skal være i overensstemmelse med hinanden i virksomheden. Det vil sige, at de fem elementer skal være repræsenteret: Vand (bølger, blå, grønne farver og vand), metal (metal, runde former og metalfarver), jord (jordfarver og firkanter), træ (grønne farver, planter og rektangulære former) og ild (trekanter og røde farver).



 
 
 

Kommentarer


Feng Shui Master sidden 1993

Fengshuiinstituttet, Østerbrogade 134 1th. 2100 København Ø
 

Tlf: +45 28 11 42 09

torben@fengshuimaster.dk 

Bank: Sydbank reg. 8075 kto. 0002064743

  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
bottom of page