På det personlige face-to-face forløb får du eksklusivt tid til at fordybe dig i præcis de emner, du ønsker dig. Du bestemmer også selv hvilke dage du vil undervises og hvor langt forløbet skal være. Kort sagt – du bliver en helt unik Feng Shui-konsulent.
Det er altså dig, i samråd med Feng Shui Master Torben, der fastlægger undervisningens lokation, mål, sværhedsgrad og retning. Er du arkitektstuderende, indretningskonsulent, maler, ingeniør, designteknolog eller lign. kan vi fx. lave et forløb, der passer præcis til dit studie/arbejde.
Uddannelsen indeholder en "live" bolig-konsultation (se videoen i slideren), hvor du fortæller om boligens energibalance og boligindretning, og kommer med forslag til hvordan energibalancen kan forbedres. Her indgår bl.a. forslag til en bedre boligindretning, møblering, farvevalg og udnyttelse af boligens forskellige rum. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og en mundtlig eksamen – og overrækkelse af et diplom.
Fordelene ved at tage en individuel uddannelse er mange, og det er suverænt det mest populære valg blandt elever fordi:
uddannelsen bliver skræddersyet til dig
du bliver hurtigere færdig
du kan komme i gang med at praktisere som Feng Shui-konsulent umiddelbart efter
der er kun dig at tage hensyn til.
Med et certifikat fra Feng Shui Instituttet er du klar til en professionel karriere, hvor du kan skabe glæde, optimisme og bedre energi hos familie, venner og fremtidige klienter. Feng Shui Master Certifikatet er ikke blot et bevis på, at du har fuldført et intensivt forløb. Det er samtidig et bevis på, at du mestrer kunsten at se de store betydningsfulde linjer, finde ind til sagens kerne og komme frem til den perfekte løsning.
Vi glæder os til at blive klogere sammen med dig :-)