Anbefalinger
Udpluk anbefalinger
Benedicte Hammer Vi indrettede boligen på ny – og fik et fantastisk familieliv! Af Sofie Rosendahl 3.1.2012 Feng Shui havde en kæmpe effekt! Benedikte Hamre var umotiveret og træt, familie var stresset og den 3-årige søn var overaktiv, indtil de fik besøg af Fengshuimaster Torben Hecksher, som vendte op og ned på lejligheden og familielivet. – De ting som Torben rådede os til havde en kæmpe effekt! Selv min mand, som er super skeptisk, blev altså overbevist, da han kunne se, hvordan familien var helt anderledes efter vi ændrede indretningen. Børnenes ændrede opførsel i sig selv var ret overbevisende, særligt min søn forandrede sig helt vildt, fortæller Benedikte. Torben bruger principperne om 5-elementerne, når han skal vurdere, hvor man bedst placerer deres rum, så man sikre at få alle universets gode energier. – Der er to basale regler: positiv skaber positiv negativ skaber negativ Så du skal omgive dig med ting du holder af, for det skaber glæde og positiv energi hos dig. Det er ligesom med mennesker du svinger godt med. De gør dig også i godt humør, forklarer fengshuimaster Torben. – På samme måde kan ting og farver og verdenshjørnerne især påvirke dig. En god stemning og glæde over dine omgivelser kan skabe psykisk velvære, og det skaber også fysisk velvære og sundhed. “Vi er mindre syge efter vi indrettede boligen med Feng Shui” – Folk tænker sikkert “hende dér Benedikte er tosset,” men jeg er ligeglad, for jeg ved bare det virker. Det har i hvert fald virket for os! Og nogle gange er verden ikke så sort og hvid, som vi vil have den skal være. Jeg tror på, at energierne i universet påvirker os, fortæller Benedikte, som sågar oplevede, at den nye indretning i hjemmet også havde effekt på helbredet: – Min datter og søn led ofte af mellemørebetændelse, og det forsvandt faktisk. Det samme skete med min egen lungebetændelse, Det handler jo om at have det godt i sit hjem, så men ikke stresser kroppen og bliver syg, fortæller Benedikte. SÅDAN VIRKEDE FENG SHUI FOR FAMILIEN Min søn blev bedre til at koncentrere sig og fokusere Vi flyttede børneværelserne fra syd til sydøst, for syd giver for meget energi. Min 3-årige søn var simpelthen for overaktiv og hektisk i sin leg, og han havde svært ved at falde i søvn. Så snart vi flyttede ham til sit nye værelse var vi ude over det problem. Hans leg blev mere rolig og han kunne koncentrere sig om én ting af gangen. Desuden er sydøst energi en vækstenergi, og det er jo selvsagt godt for børn. Vi sover helt fantastisk i det nye soveværelse Nu bliver vores gæster hængende hele natten! Vi flyttede stue fra nord til syd, fordi familien opholder sig meget i stuen, og derfor skal man helst have den i syd, da syd er gavnligt for energi, relationer, lidenskab og giver god harmoni. Da vi opholdt os i nord var vi meget lade og passiv. Det gjorde en kæmpe forskel at flytte stuen! Pludselig begyndte vores gæster bare at blive hængende til sent ud på natten, og sådan var det ikke før. Snak og samtale gik bare bedre, og det var meget mere hyggeligt. Min mand har mere overblik i sit nye kontor Vi fik kontor i nordvest, som står for lederskab og planlægning, hvilket gjorde, at min mand følte han fik et meget større overblik. Så kunne han bedre lave regninger og den slags – og nordvest er faktisk ogå “mandens område” ifølge Feng Shui. Vi har mere til til sjov og spas Ændringerne var ikke blot forbeholdt indenfor husets fire vægge. Livet begyndte at glide lettere, og ting lykkedes bare for os. Min søn fik en børnehaveplads, og min datter den vuggestue vi havde ønsket. Jeg fik mere energi og gejst, som jeg havde savnet. Og ægteskabet blev absolut bedre, det er jo altid svært når man har fået børn at huske hinanden og ægteskabet. Men det føltes som om der blev mere tid til sjov og spas, og vi stresser ikke længere rundt for at nå alting. Nu skruer vi op for musikken og danser og fjoller med ungerne, fortæller en glad Benedikte.
Ulla "Din indsats har båret frugt" Kære Torben. Tak for besøget. Jeg vedlægger. Jeg vedlægger lidt billeder, så du kan se forandringerne. Hvem skulle have troet, at det kan være decideret grænseoverskridende at flytte om på møblerne? Jeg sov ikke natten efter jeg havde fået mit “moder jord” hjørne, som jeg kalder det. Nu elsker jeg det. Min mand er glad for sin stue med musik og maleri han selv har malet, efter at have sagt sit job op. Vi skændes mindre. Jeg har fået flow i mit speciale, og familien hygger sig i den nye stue. Vores yngste datter må vente lidt på det ekstra værelse, for vores ældste datter er flyttet hjem. Jeg har dog lovet, at hun får det, så snart hendes søster er ude igen. Alt er godt. Din indsats har båret frugt. Af hjertet tak! Bedste hilsner Ulla
Kathrine Brock Online uddannelsen. Jeg kan takke Torben for et virkelig godt forløb i min uddannelse. Jeg har både personligt og fagligt udviklet mig og fået en stærk base og viden om Feng Shui. Jeg er glad for jeg valgte at tage uddannelsen via Feng Shui Master online. Inden jeg startede var jeg spændt på, hvordan det ville være at tage uddannelsen online, men Torbens måde at undervise og guide er så lærerig, varm og personlig, at man føler man har modtaget undervisning face to face, og jeg har virkelig været glad for samarbejdet. De bedste hilsner Kathrine Feng Shui konsulent
Helle Vangsgaard Kære Torben, Hermed et par ord fra mig Sidder tilbage med en kæmpe tak over at jeg fandt Torben og gennemførte min uddannelse til feng shui konsulent. Torben har været en fantastisk lærermester, så rolig og så afbalanceret i hans måde at forklare teorien på, den store viden Torben besidder har været en kæmpe gave. Torben er så varmt et menneske med et kæmpe hjerte, der var tid i undervisningen til at spørge ind til de små detaljer, elskede at han delte sin egen historie og erfaring gennem feng shui. Jeg er så taknemlig over jeg landede hos Torben. Torben får mine allervarmeste og kærligste anbefaling. Kh. Helle Vangsgaard Feng Shui konsulent Helle Vangsgaard, Randers, Jylland
Berit Hagemann, Sjælland Kære Torben. Hermed nogle ord med på vejen. Jeg takker for det fine forløb. Torben er en fantastisk inspirerende lærer. Han er utrolig dygtig til at videreformidle sin store viden. Desuden tager han individuelle hensyn i undervisningen, afhængig af, hvad det skal bruges til efterfølgende. Torben får mine varmeste anbefalinger Kh Berit
Lisbeth Thejl Belschner Kære Torben. Nu lakker det mod enden af førske skridt på min nye vej. Jeg vil sige dig tusind tak for al din skønne viden, du har delt med mig - lært mig og inspireret mig...,og troet på mig. Jeg må nu ud og stå på egne ben. Er spændt, men glæder mig til at se nye udfordringer på et område, jeg ved, jeg kan sige, jeg taler ud fra hjertet. Jeg har fundet ind til, og ud af, hvad der er min "hylde" - og Feng Shui mit "talerør". Og jeg har masser at give af! TAK for nu... Knus fra Lisbeth
Maria Louise Eriksen Jeg kan varmt anbefale intensiv Feng Shui uddannelsen hos Torben. Han er utroligt engageret, og man kan mærke, han virkelig brænder for at lære fra sig, med sin utroligt store viden inden for området. Jeg har virkelig lært meget indenfor boligindretning, og glæder mig til at bruge det rent praktisk. Udover det, er Torben et utroligt behageligt menneske, og vi har fået spenderet mange timer sammen ? Venlig hilsen Maria Louise Eriksen
Lena Lindgren Hansen “Jeg tog intensiv Feng Shui uddannelsen i teori og praktik ved Feng Shui Instituttet i 2016. Jeg var, og er stadig, meget glad for uddannelsen, som på alle måder har været både tid og penge værd. Forløbet hos Torben Hecksher, var virkelig godt. Jeg har fået en dyb og god forståelse for arbejdet med Feng Shui, og en solid base at arbejde ud fra, uanset om det gælder indretning hjemme, eller i et professionelt miljø. Jeg kom med en pædagogisk baggrund, og vidste ikke mere om Feng Shui og indretning, end på “hobby-plan”, og havde ingen andre større forudsætninger, end min store interesse. Heldigvis “møder Torben én der, hvor man er”, og arbejder videre derfra. Torben er meget god til at lære fra sig og videregive, alt det han kan. Han har mange års erfaring, og har prøvet en her masse ting, hvilket også er et kæmpe plus. De refleksioner han har gjort sig gennem årene, og den dybde der ligger i det han kan, sætter jeg stor pris på. Jeg kan godt lide, at Torben “walk the talk” og “lever som han lærer”. Det er jo flere forskellige retninger indenfor Feng Shui, og jeg brugte en del tid på at sætte mig ind i de forskellige muligheder der var, inden jeg valgte Feng Shui Instituttet. Med det, jeg ved om Feng Shui i dag, er jeg meget glad for at jeg valgte Feng Shui Instituttet. Jeg kan virkelig anbefale en intro-aften hos Torben, hvor man har mulighed for at komme med alle de spørgsmål man har, hvis man er i tvivl om, hvilken af de forskellige Feng Shui uddannelser som giver mest mening for en selv. Torben er meget åben, og ingen spørgsmål er dumme. Jeg har kun positive ting og ros, og kan virkelig anbefale uddannelsen hos Feng Shui Instituttet.” Lena Lindgren Hansen Feng Shui konsulent
Pia Kryger Lakha Jeg har i 2017-18 gennemført intensiv uddannelsen som Feng Shui Master hos Torben Hecksher, og det er jeg rigtig glad for! Jeg søgte specifikt efter en uddannelse i Kompasmetoden, da det er min oplevelse, at dette er den mest autentiske og virkningsfulde form for Feng Shui. Torben er med sine 30 års erfaring en stor kapacitet, og det har været meget betryggende og inspirerende at have en så kompetent lærer, der rundhåndet deler ud af sin dybe viden. Det er også rigtig dejligt, at man som elev hos Torben får eneundervisning, og at han tilbyder opfølgende rådgivning uden ekstra beregning, også efter at selve uddannelsesforløbet er afsluttet. Jeg kan varmt anbefale Torben Hecksher både som lærer og som faglig rådgiver indenfor Feng Shui. Med venlig hilsen Pia Kryger Lakha Direktør og Designer for CareTrade ApS
Hej Torben Jeg håber, alt er vel hos dig? Tiden løber afsted. Vi har aftalt, at jeg skulle give en tilbagemelding om min oplevelse af kurset: Det har været en stor oplevelse for mig at lære om Feng Shui-principperne på dit kursus. Det har været meget lærerigt og inspirerende. Specielt i forhold til min baggrund som indretningskonsulent. Det har sat mange tanker igang og givet mig et bedre syn på, hvordan vi kan indrette de steder, vi opholder os i. Vi må snakkes ved:) Glædelig Jul og godt nytår til dig og din familie🎅❤️ Knus Wenshu Ps. Har allerede været ud hos nogle kunder og de var glade for det der blev anbefalet.
Ofte stillede spørgsmål:
-
Hvad gør jeg,hvis jeg vil vide mere? Du kan komme til en af mine introaftener
-
Skal jeg have forhåndskundskab? Nej uddannelsen er for alle
Kan jeg kontakte Torben Hecksher?
Ja du må meget gerne ring til mig på 28114209 eller sende en mail til torben@fengshuimaster.dk
Vidste du, at Feng Shui betyder Vind og Vand?
Begrebet opstod, da kineserne for mange tusinde år siden opdagede, at energibalance (kaldet Ch'ibalance) er lige så vigtigt for et lykkeligt liv, som at drikke vand og ånde. Deraf navnet Feng Shui.